|
For lærernes vedkommende følges de principper, der er vedtaget i
Pædagogisk Udvalg. Principperne lægges på intranettet.
- For at sikre den enkelte medarbejder en faglig og jobmæssig
udvikling afholdes der medarbejderudviklingssamtaler (MUS) mindst hvert
andet år.
- De personlige medarbejderudviklingssamtaler suppleres med
samtaler med grupper med fælles arbejdsområde.
Medarbejdernes ønsker med hensyn
til uddannelsesorlov prioriteres højt.
• Trivsel og arbejdsmiljø
A.
Arbejdsmiljø
Et sikkert og sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø er en forudsætning
for trivsel og udvikling på Grindsted Gymnasium og HF-Kursus.
Skolens sygefraværspolitik fremgår af personalehåndbogen.
Ledelse og medarbejdere skal medvirke til, at arbejdet og
arbejdsbetingelserne tilrettelægges og udføres, så den fysiske og
psykiske sundhed tilgodeses. Derfor skal arbejdsmiljømæssige
konsekvenser så tidligt som muligt indgå i beslutnings- processen.
Mobning og chikane
tolereres ikke på arbejdspladsen.
Mindst hvert tredje år gennemføres der en trivselsundersøgelse blandt
alle ansatte.
B. Samarbejde og information
Det overordnede mål er at sikre videst mulig åbenhed og medansvar både
i de daglige beslutninger og i den langsigtede planlægning af skolens
virksomhed.
- Udvalgsstrukturen
evalueres jævnligt i MIO-udvalget.
- Et godt samarbejde fremmes gennem gensidig information og
dialog mellem ledelse og medarbejdere.
- De formelle kanaler til informationsformidling forbedres
kontinuerligt.
Information er et middel til at etablere en god dialog, så alle
relevante synspunkter og ideer høres. Den er med til at sikre
medarbejdernes engagement og medansvar.
En god formidling af informationer har stor betydning i forbindelse med
struktur- ændringer, nedskæringer og anden omstilling, der kan medføre
utryghed med hensyn til jobsikkerhed og arbejdsvilkår. Løbende og åbne
informationer til medarbejderne er nødvendige for at afbøde bekymringer
og rygtedannelser.
Udvalgene sikrer, at medarbejderne løbende informeres om udvalgenes
arbejde.
• Tryghedspolitik
A.
Tryghed og omsorg
- Medarbejderne skal sikres den størst mulige tryghed i
ansættelsen.
- Langsigtet planlægning er et redskab til at styrke
trygheden i ansættelsen.
- En aktiv junior- og seniorpolitik skal medvirke til tryghed
i ansættelsen. Herunder skal der ved arbejdstilrettelæggelsen tages
hensyn til ønsker til arbejdets omfang og tilrettelæggelse.
- Der skal arbejdes for, at ældre medarbejdere kan fastholde
deres motivation og engagement og for at sikre deres fortsatte
personlige og faglige udvikling. Dette er til gavn for både den ansatte
og skolen.
- Hvis en medarbejder afskediges på grund af egne forhold,
skal ledelsen sikre, at det sker på en ordentlig måde, og at tillids-
repræsentanten altid inddrages i forløbet så tidligt som muligt.
- Skulle der på grund af aktivitetsnedgang blive tale om
afskedigelser, følges de objektive kriterier, der måtte blive aftalt
mellem rektor og tillidsrepræsentanten.
B. Alkohol- og rygepolitik
- Indtagelse af alkohol
i skoletiden er ikke tilladt. Ved særlige lejligheder kan rektor
dispensere fra alkoholforbuddet.
- Rygning er kun
tilladt i særligt indrettede rygerum. I resten af skolens bygninger er
rygning ikke tilladt.
- Hvis en medarbejder får problemer
med nedslidning, stress, alvorlig sygdom eller misbrug, skal kollegerne
og ledelsen forsøge at hjælpe.
- Hvis en kollega får et problem af denne art, er det bedre
at gøre noget ved det end af misforstået diskretion at ignorere det.
- Muligheder som orlov, deltid, et fleksibelt skema,
støttegrupper mv. skal drøftes mellem rektor og den berørte kollega,
eventuelt sammen med tillidsrepræ- sentanten.
- MUS-samtalerne kan bidrage til klarlæggelse af problemer og
er en del af skolens omsorgspolitik.
Vedtaget på MIO-mødet den 26. marts 2009
|
|
• Målsætning for løn- og
personalepolitik
Målet
er at etablere attraktive arbejdspladser.
Det er attraktivt, når:
- arbejdspladsen har et godt ry
- der bliver stillet krav til aktivitetsniveau og høj
kvalitet i arbejdet
- der er plads til at eksperimentere
- den enkelte medarbejder har selvstændighed i arbejdet,
indsigt i sin arbejdssituation og indflydelse på sin hverdag
- medarbejderen har mulighed for at gøre en forskel og bliver
værdsat herfor
- der hersker en positiv omgangstone, som er grundlaget for
en god dialog
- der er en naturlig opmærksomhed og interesse for den
enkelte ansatte
- der er fokus på den enkelte medarbejders kompetenceudvikling
Rektor og MIO-udvalget sikrer, at medarbejderne i videst muligt omfang
inddrages i alle beslutningsprocesser vedrørende skolens
ressourcefordeling, fysiske og psykiske arbejdsforhold og jobsikkerhed.
Rektor og udvalgsformænd sørger for, at alle relevante informationer
gives i videst muligt omfang for at sikre åbenhed og gennemskuelighed.
Løn- og personalepolitikken evalueres en gang hvert andet år.
I personalehåndbogen omtales og uddybes specielle former for
politikker, der er af betydning for den samlede løn- og
personalepolitik på Grindsted Gymnasium og HF-Kursus (f.eks.
ansættelsespolitik og sygefraværs- politik).
• Rekruttering og ansættelse
A.
Ansættelsesprocedure
- Rektor sørger for, at der i god tid laves en oversigt over
klasser, hold og timetal for det kommende skoleår.
- Lærerne skal have mulighed for at fremsætte deres ønsker
til fag- og timefordelingen. Grundlaget for opslag af lærerstillinger,
der også skal ses i et længere perspektiv, fremlægges på et PR-møde.
- Ved fastansættelse af medarbejdere nedsætter rektor et ansættelsesudvalg.
Sammensætningen fremgår af personalehåndbogen.
- Ansættelsesudvalget deltager i hele processen, fra der
udfærdiges stillingsopslag, og til indstilling om ansættelse har fundet
sted.
- Der tilstræbes ved ansættelser bredde i forhold til etnisk
tilhørsforhold, køn og alder. Desuden skal der tages hensyn til
bestemmelserne om sociale klausuler.
B.
Introduktion
- Ledelsen udarbejder et introduktionsmateriale
- herunder en personalehåndbog.
- For alle nyansatte lærere fastlægges et
introduktionsforløb. De får tilknyttet mindst en fagtutor i en 1-årig periode.
- For alle andre nyansatte medarbejdere formulerer ledelsen
retningslinier for introduktionen.
• Fastholdelse og udvikling
A.
Lønpolitik
- Løntillæg skal bruges til at vedligeholde og fortsat
udvikle det faglige, pædagogiske, kollegiale og skolekulturelle miljø
på Grindsted Gymnasium og HF-Kursus.
- Alle personalegrupper skal kunne komme i betragtning ved
tildeling af løntillæg.
- Løntillæg forhandles så vidt muligt i slutningen af
kalenderåret med ikrafttræden fra et nyt kalenderår.
B. Kriterier for løntillæg
Løntillæg kan bruges til:
- aktiviteter, der understøtter opfyldelse af skolens mål
- fastholdelse
- ledelses-og koordineringsfunktioner
- lønopretning
- omstilling og udvikling
- rekruttering
- særlige kvalifikationer
- særlige funktioner
- særlig indsats
- særligt belastende arbejde
C. Kompetenceudvikling
Efteruddannelse er en forudsætning for, at Grindsted Gymnasium og
HF-Kursus kan løse sine nuværende og kommende opgaver.
Efteruddannelse omfatter faglige og pædagogiske kurser og prioriteres
højt for alle ansatte.
Rektor indsamler og vurderer efteruddannelsesbehovene løbende.
|